Thomas Mohr:


Elektrisk stimuleret muskeltræning af underekstremiteterne hos rygmarvskadede personer

Et koncentrat af en 6 siders oversigtsartikel i dadlnet.dk – 10. april 2000. (kompileret for bailine af magister Olav Nøkling).

En rygmarvsskade vender på få sekunder op og ned på livet for en tilskadekommen. De seneste år er der blevet forsket intenst på at få gang i muskelaktivitet ved hjælp af elektrisk stimulering, så den tilskadekomne skal kunne stå, gå, gribe og trække vejret selv. Udviklingen er gået fra det enkle og primitive til kompliceret, datastyret stimulering, men der er lang vej endnu.

Elektrisk stimuleret cykeltræning hos rygmarvsskadede bruges over hele verden, og er på mange måder bedre end at træne de muskler som ikke er påvirket af skaden.

De første måneder efter skaden får vi et kraftigt muskelsvind (atrofi), lidt eller ingen muskelaktivitet, nedsat følsomhed og blodgennemstrømning, med stor risiko for liggesår. Max. iltoptag går ned og hjertets muskelmasse bliver mindre. Vi får også insulinresistens, oftere diabetes, og tab af mineraler i benvævet.

Elektrisk stimulering af lamme muskulaturer giver større velvære, øget maksimalt iltoptag, øget muskelmasse, øget insulinstimuleret glukoseoptag og bedre mineralstatus i underekstremiteterne.