Hvorfor de fleste slankekure ikke virker

I mange år har forskere lagt skylden for overvægt på for stor indtagelse af mad. De har hævdet, at diæt er kuren. Ifølge en sådan tankegang er det eneste, du behøver at gøre, at spise mindre mad end kroppen trænger til. Så vil kroppen automatisk forbruge overskuddet af fedt. Vægttab bliver et naturligt resultat. Imidlertid fungerer det ofte ikke sådan, til trods for, at det kan lyde rigtigt.

Sandheden er, at kropsfedtet styres af et kontrolcenter i hjernen, der har en vægtregulerende funktion. Dette center ”bestemmer” mængden af det kropsfedt, der anses som ideelt for vores behov.

Det fedtniveau (og dermed vægtniveauet), som den vægtregulerende mekanisme ”vælger”, kaldes indstillingspunktet (setpunktet) Det kan sammenlignes med termostaten i et hjem. Mekanismen kontrollerer kropsvægten på to meget vigtige måder: For det første har den en kraftig indvirkning på mængden af den mad, du spiser. Den styrker eller svækker på en effektiv måde appetitten for at bevare setpunktsvægten. For det andet kan mekanismen stimulere systemer i kroppen, der ”fjerner” overskud af lagret energi i form af fedt, hvis du spiser for meget. Eller den ”bevarer” fedtdepoterne, hvis du spiser for lidt.

Det store spørgsmål bliver så, hvorfor setpunktet ligger højere end gennemsnittet hos enkelte og lavere hos andre. En forklaring kan være denne: I tidligere generationer har mængden af kropsfedt ofte været vigtig for at overleve. Det var fordelagtigt med et højt setpunkt, noget der førte til store fedtlagre og god bevaring af energi. Det gav kræfter til overlevelse for dem, som levede i omgivelser med store periodeforandringer, mangel på mad og eventuel hungersnød. Dem, som var tynde, fik begrænset tiden for overlevelse.