Anita blev lam efter en bilulykke

 

Livskvalitet er også at kunne lakere sine negle

 

En uskyldig cykeltur som teenager ændrede med ét Anita Løbners liv: Hun blev kørt ned af en lastbil og blev lam i hele venstre side. Behandlinger hos bailine har nu resulteret i flere fremskridt for den 56-årige kvinde.

 

For 41 år siden, helt nøjagtigt den 7. februar – på Anita Løbners 15 års fødselsdag – kom hun kørende på sin cykel. En lastbilschauffør overså den unge pige, ulykken var uundgåelig. Anita brækkede fodrodsknoglen, håndledet og en finger, hun fik åbent kraniebrud og blev lam i hele venstre side.

 

Selvom ulykken betød radikale ændringer i den unge piges liv har hun for længst tilgivet lastbilchaufføren for – som hun siger – ”der er ingen der gør det med vilje”. Efter ulykken – midt i 8. kl. – måtte Anita få undervisning på Odense Universitetshospital. Hospitalet var hendes ’nye hjem’ resten af det skoleår, og i 9. kl. boede den jyske pige på Hornbæk Optræningscenter på Sjælland.

 

”Jeg fokuserede hele tiden på at træne og træne, så jeg kunne komme hjem og fungere så normalt som muligt”, fortæller Anita, der først i 10. kl. vendte tilbage sine klassekammerater – nu uden kørestol, men med krykker – og midtvejs i 10. kl. 100% uden krykker. Krykkerne har hun dog stadig, da hun bruger dem, når hun ind imellem har for mange smerter i benet.

 

Efter 10. kl. påbegyndte Anita den 1-årige Handelsskole – mest fordi forældrene pressede hende. Hun valgte at droppe skolen, og i stedet blive ’ung pige i huset’. Dengang havde hun allerede mødt sin mand, som hun boede sammen med. Men hvorfor så bliver ’ung pige i huset’ vil nogle nok tænke. Svaret er enkelt: Anita ville se om hun kunne klare at passe de to børn i huset. De havde nemlig begge et ønske om at få seks børn.

 

Heldigvis kunne Anita – trods mén pga. ulykken – klare at tage sig kærligt af børnene. Derfor var glæden enorm, da hun selv blev mor som 20-årig. Tre måneder senere blev Anita gravid igen. Desværre mistede de barn nr. to, da hun var seks måneder henne i graviditeten. Lægen fortalte, at de ikke skulle regne med at få flere børn end den søn, som hun havde født i 1980. Alligevel blev de velsignet med endnu to børn i hhv. 1990 og 1993. ”Det var skønt at få børn. Jeg gik hjemme og passede børn og hjem, mens min mand arbejdede”, mindes Anita med et smil.

 

Da Anitas mand varetog forsørgelsen af familien havde de intet ønske om at søge førtidspension til Anita – heller ikke selvom hun var berettiget. Men for 16 år siden døde Anitas mand i en alder af 42 år. Dengang var børnene kun 6, 8 og 18 år. Det til trods har Anita først valgt at få førtidspension for 10-12 år siden.

 

De fleste vil sikkert mene at både den alvorlige trafikulykke og mandens alt for tidlige død er mere, end de fleste kan bære, men sådan ser Anita ikke nødvendigvis på det: ”Jeg er meget troende, jeg tror ikke man bliver pålagt noget man ikke kan klare. Hvis tingene skal ske, så sker det”.

 

Store fremskridt på kort tid

For halvandet år siden hørte Anita om bailine igennem en veninde. ”Da jeg havde fået en gratis prøvebehandling købte jeg fem behandlinger. Jeg opdagende hurtigt at min migræne næsten var forsvundet. Derfor købte jeg yderligere 10 behandlinger”.

 

I starten kom Anita i klinikken i Ribe to gange om ugen, og lidt senere i forløbet én gang om ugen. Der er sket enorme fremskridt – særligt set i betragtning af, at der er tale om et færdselsuheld der hændte for en ung teenager for over 40 år siden.

 

”Jeg har fået flere kræfter i venstre arm. Nu kan jeg sågar bære en indkøbspose – det kunne jeg ikke før – end ikke min taske kunne jeg bære med venstre hånd. Senest har jeg opdaget at venstre fod fungerer bedre, når jeg går, så min gang er blevet meget bedre”.

 

”Jeg har et budskab, som er vigtigt for mig at videregive: Jeg har haft svært ved at acceptere, at der ikke var flere tilbud at byde ind med. Derfor har jeg hele tiden valgt at fokusere på træning – jeg ville bare i gang igen. Mentalt blev jeg ved med at sige det til mig selv. Da de største fremskridt er sket ved hjælp af behandlinger hos bailine, er det mit håb, at der kom mere fokus på det. Flere burde vide, hvad behandlingerne kan hjælpe på og hvor meget de kan hjælpe”, fastslår Anita, som samtidig opfordrer alle med skavanker i kroppen at ofre fem behandlinger på sig selv for at finde ud af om det kan hjælper dem.

 

Om Maj-Brit Zangenberg Juul, der har haft bailine i Ribe i snart 10 år, siger Anita: ”Du er altså nød til at skrive, at jeg gerne vil rose hende. Hun er så sød, hun skaber en hyggelig atmosfære i klinikken, tager sig altid god tid og sørger for at alle kunder føler sig godt tilpas”.

 

Klar til udfordringer

De mange fremskridt pga. behandlingerne hos bailine har fået Anita til at drømme om et par ting, som formentlig ingen tidligere havde troet muligt: Anita vil gerne udfordre sig selv og prøve at gå til boksning.

 

”Ja, det er helt sikkert hårdt, men det skal være hårdt. Jeg vil også gerne komme til at løbe igen, som jeg gjorde før ulykken hændte på min fødselsdag i februar 1975”, siger Anita, der nu også fx kan bruge venstre hånd til at lægge neglelak og smøre sig ind i bodylotion.

 

”Du kan spørge: Hvor nødvendigt er det selv at kunne lakere negle, frisere sit hår og ikke hele tiden skal spørge andre om hjælp? For mig handler det om livskvalitet, og livskvalitet kan du ikke sætte pris på”, slutter Anita Løbner fra Gram.