Risiko ved lavkaloriediæter

Et af de problemer, der er forbundet med en lav indtagelse af energi, er at kroppen vil omdanne en del af sine egne proteiner til glukose. Størstedelen af disse proteiner findes i musklerne og en uheldig bivirkning er, at man kan miste meget muskelprotein. De fleste er optaget af at blive af med overskuddet af fedtvæv og ikke af muskelvæv.

Forskning har vist, at stofskiftet bliver reduceret ved lavkaloriediæter. For nogen ser dette ud til at vare ved, også efter at man er begyndt at spise normalt igen. Det betyder at indtagelse af samme mængde mad, som før slankekuren, fører til ny vægtøgning.

Et andet problem med lavkalorie-diæterne er, at de fleste ikke orker at holde ud særlig længe med denne kost. Efter at have gjort en kæmpe indsats og for eksempel er gået 15 kilo ned i vægt med en lavkaloriediæt, vil mange give op og spise sig op til sin gamle kropsvægt plus nogle flere kilo. Det er derfor sjældent effektivt at slanke sig på denne måde.