Behandling af inkontinens

Gode erfaringer med behandling

Inkontinens defineres som enhver form for ufrivilligt tab af urin (også kaldet lækage). En lækage kan optræde både dagligt såvel som blot en gang i mellem, og der kan være tale om både drypvise lækager eller tab af store portioner.

Urininkontinens påvirker først og fremmest livskvaliteten, fordi almindelige hverdagsting og sociale aktiviteter bliver besværlige. Det kan være vanskeligt at deltage i sport, gymnastik, dans og lignende, og det kan være svært at foretage indkøb eller tage på ferie.

Urininkontinens er et symptom, der kan optræde isoleret hos ellers raske personer, eller det kan være et led i en anden sygdom.

Hos kvinder er de tre hyppigste former:

  • Stressinkontinens
  • Urgency (tranginkotinens)
  • Blandet stress- og tranginkontinens

 

Bailine kan hjælpe

Den mest almindelige for inkontinens er stressinkontinens, som opstår, når lukkemusklen til urinblæren er svækket. Derfor kan musklen ikke holde urinen tilbage i forbindelse med for eksempel host eller nys. Alder, overvægt samt fødsel kan være nogle af årsagerne til denne form for inkontinens.

Her kan vi for eksempel hjælpe, fordi Bailines elektriske impulser stimulerer musklerne, øger spændstigheden og evnen til at knibe og holde tæt. Impulserne påvirker også nervesystemet, som styrer hele blæren og hæmmer unormale sammentrækninger.